Diskrete detaljer ved vandvejen
Som led i renoveringen af broerne i Frederiksberg Have har den ældste bro, Køkkenhavebroen, fået udskiftet alle betondele, hvormed kun fundament og smedejernsværn er blevet genbrugt.
En større frihøjde (ca. 300 mm) under broen gør vandvejen rundt i haven mere attraktiv. Vandvejen er en vigtig del af Frederiksberg Have, der giver mulighed for nye synsvinkler og en anderledes oplevelse af den grønne park. Den øgede højde giver også mere bue på broens underside, uden at der bliver gået på kompromis med tilgængelighedskravene. Oversiden har fået en mere jævn bue, og denne markante bue var et af kendetegnene for den romantiske haves tidligere træbroer. Broerne udgør stærke knudepunkter i haven som sammen med havens mange andre små indlagte kroge og kig, understreger og markerer variationen og får gæsten til at stoppe op og opholde sig flere forskellige steder.
Køkkenhavebroen var den første af de fire betonbroer, som blev opført i perioden 1895 til 1903, og den mest sparsomme hvad angår udformning og udsmykning.
Integreret i omgivelserne
Renoveringen af Køkkenhavebroen strakte sig fra august 2013 til juli 2014, og har været omfattende. Der er foretaget en støbning af en helt ny betonbro på de gamle fundamenter og det gamle rækværk i smedejern er genbrugt, renoveret og forlænget. På oversiden markerer broen sig desuden med en ny belægning. Den tidligere asfalt fremstod fremmedartet for haven, og er nu erstattet af store mørke rødbrune klinker, som er lagt fladt i et tværgående krydsforbandt. Dette giver et mærkbart og taktilt skifte i overfladen, som dog stadig relaterer sig til det tilstødende jordfarvede grus.
Sider og bund har ikke tidligere været mærkbart udsmykket, så den nye udsmykning af sider og underside holdes i en diskret form, som bevarer broens lidt lavmælte fremtoning.
De indfasede felter i siderne af broen er identiske med dem på de oprindelige betonsider. Derudover er der lavet ét stort indfaset felt på undersiden af broen. Felterne er slebet op, pudset og olieret. På den måde fremstår de som en glat terrazzo-overflade, som lader betonens naturlige indhold af farvede granitsten træde frem og markere sig i den glatte overflade. Disse sten er en diskret detalje, som ikke umiddelbart opfattes på afstand, men er en fin overraskende oplevelse for den, der træder nærmere broen eller sejler under den.
Claus Nebelin 