NETVÆRKSBYEN

Idékonkurrence om Helhedsplan for Hillerød Syd

Hillerød Syd forholder sig til sine tre skalaer: den fjerne, den omkringliggende og den helt nære.

Den fjerne:
Med placeringen af ny station til både S-tog og Lokalbanen knytter bydelen og det nye hospital sig til hele Hillerøds opland, det Øvrige Nordsjælland såvel som Hovedstaden.

Den omkringliggende:
Bydelen ligger som en forlængelse af Hillerød, som er en historisk by stammende tilbage fra 1200-tallet. Byen har dog siden spredt sig i et sådan omfang, at Hillerød Syd ikke kan hente dens identitet i den historiske bykerne. Overgangen fra det nuværende Hillerød til den nye bydel sker derimod igennem hovedveje og parcelhuse.

Den helt nære:
De omkringliggende marker, moser, skove og søer, som alle giver sig til kende i den fremtidige bydel.
Bydelens spænder dermed mellem dens tre skalaer, hvor afstande, by og natur kan sættes som overskrifter. Bydelen knytter mennesker sammen – ikke kun lokalt, men fra hele regionen. Boliger, erhverv og hospitalet fletter sig sammen fysisk og mentalt med det åbne landskab og det øvrige Hillerød, mens bygningsvolumenerne balancerer mellem den urbane by og den mere åbne og lave by, der overvejende er placeret i en grøn kontekst.

Fire kvarterer, fire bygningstyper:
Hillerød Syd består foruden af fire kvarterer: Den tætte by, mellem byen, den åbne by samt hospitalsområdet. Hvert af de fire kvarterer fortolker og tilpasser sig Hillerøds skala.
Den tætte by ligger i spændingsfeltet mellem stationen og hospitalet. Syd for hospitalet ligger mellem byen, der formidler overgangen til den åbne by. Kvarterer får alle lokale kvaliteter og en klar arkitektonisk identitet, men selvom tætheden og bygningstyperne varierer i de fire kvarterer, er der alligevel stor sammenhæng og genkendelighed mellem kvartererne. Overgangene er ikke hårde men virker som overlapninger til hinanden.

Bæredygtighed:
Visionen for området har været bæredygtighed. Bydelen skal være CO2 neutral, som også er det som bæredygtighed oftest forbindes med i dag. Men den vigtigste form for bæredygtighed må ikke glemmes – den sociale bæredygtighed, der betyder bl.a. gode byrum og godt byliv.
Bydelen bliver scene for det fuldt udfoldede dagligliv, som kræver fællesskaber, individualisme og rum og miljø.

Tætheder – fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig:
Uderummene er ikke for store, men behandlet efter den menneskelige skala. Der er set mange eksempler fra modernistiske etageejendomme, hvor parken mellem husene står uprøvet hen. Børn vil gerne lege i nærheden af deres forældre, hvorfor rummet mellem bygningerne er dimensioneret, så de giver gode vilkår for valgfrie aktiviteter, f.eks. netop børnenes leg. Det vil forstærke de sociale følgevirkninger. Ældre mennesker sætter sig ikke bare på en bænk, hvis ikke der er noget at kigge på. Det ene vil altså medføre det næste.

Behovet for at opleve:
Hillerød Syd indeholder mangfoldighed, fleksibilitet, variation, tæthed til vand (søer og vandløb) samt rammer for et fællesskab. Steder, pladser og bygninger, som man engagerer sig i, og som giver plads til mange livsformer og aktiviteter. Det bliver et fælles projekt for dets brugere, der også kræver et fælles ansvar og accept, så der tages ejerskab over bydelen, så der kan skabes en lokal identitet. Der skal være en fælles strategi frem for individuelle løsninger.
Område der livligt genererer ophold og bevægelse i området ved gode uderum. Vigtigt er det, at der i nogle områder blandes boliger og erhverv. Blandingen er vigtig for at skabe dynamik i området, så det ikke står tomt store dele af dagen, når beboerne tager på arbejde eller erhvervene er lukket. Funktionerne bliver opland til hinanden, og der vil derfor hele tiden være mennesker, der tager til eller fra området, alt efter om man bor eller arbejder der.

Det tilfældige møde:
Som led i Hillerøds Kommunes bevægelsesstrategi er bydelen udformet, så den tilgodeser cyklister og fodgængere. Et større netværk af stier fremmer og inspirerer bydelens borgere og brugere til at gøre brug af dem og dermed undlade bilen. Dette øger mængden af de tilfældige møder, hvor man på sin vej møder andre til fods eller på cykel. Havde man været i bil, ville disse møder ikke finde sted. Derfor er mange parkeringspladser til bygningerne placeret på kanten af matriklerne og dermed væk fra gadedøren, så man på den måde er tvunget til at gå det sidste stykke, hvor man altså møder andre. Bilerne er blevet gæster i fodgængerens domæne.

Bygningstyperne:
Inspirationen i karrébebyggelsen er tydelig, men også den store villagrund, hvor flere familier kan dele hus og have lige så vel, som kolonihaven er det.  Alle med klare boligkvaliteter.
Den tætte by domineres af karréer, som skyder sig ind i hinanden i en lang række kompositioner. På den måde varieres uderummene, men også det indre gårdforløb, som er sammenhængende og åbent, så man inviteres til at se, hvad der foregår. På grund af de sammenhængende karréer opstår der endnu flere relationer til naboer, idet man kan have bolig til to indre gårde, men også til et mindre uderum langs gaden. Den samme facade kan skifte mellem at vende mod gaden for dernæst at orientere sig mod gården.
I denne del af Hillerød Syd kan der ligge erhverv, som i stueetagen kan fylde hele gårdrum ud. Boligerne vil der være hævet en etage op.
I mellem byen gælder mange af de samme relationer til naboerne. Her er karrébebyggelsen slået i stykker, så bygningerne ligger i mindre stykker og deler indre gårdrum (have), mens de deler anden ydre gårdrum med andre bygninger.
Den lave by minder om kolonihaverne, hvor alle får sit eget hus med have. Nogle steder skal man gå forbi andre boliger for at nå sin egen.