11. semester, Afd. 5, Kunstakademiets Arkitektskole.

Gammel skole på grunden nedrives. Dens kvaliteter overføres dog til den nye bebyggelse. Her er fokus på afskærmning til de nær traffik og samling i beskyttet skolegår, som ligger centralt og giver hele skolen samlet identitet.
Den samlende kerne ligger indarbejdet i landskabet. I denne ligger lysninger som samlingspunkter, og steder som orienteringspunkter. Lyset kommer ind fra oven gennem en større lysgård i midten, og gennem mellemrum i opbygningen, som ligger som kiler ud. I flere tilfælde optræder kilerne også som adgang til skolens indre. Faglokalerne lægger sig i kanten af bebyggelsen.
I stueplanet ligger kernen som et indre forsamlingsrum, hvorfra man kan orientere sig ud til mindre fællesrum for de forskellige faglige retninger, som naturfag og håndens fag. Hovedindgangen sker fra krydset i det sydøst-vendte hjørne, men der er også indgang fra parkeringspladsen, som ligger vest for skolen. Fra stuetagen går også tre trapper op til den øvre etage.
Idrætssalen ligger gravet ned i siden, ud til parkeringspladsen. Herfra får den lys ind fra de store vestvendte vinduer. Fra stueetagens kantine er der også kig ned og aktiviteterne bliver dermed synlige.
På 1. sal ligger en centralt placeret skolegård på taget af fællesrummet. Omkransende denne ligger de tre skoletrin: forskole, mellemskole og udskoling. De har vært et indre fællesrum, som samler hver af de tre trin. Midt i skolegården findes hul ned til lysgården, og der opnås dermed visuel forbindelse med det nedre plan.

Billedsamling:
Claus Nebelin – Folkeskole i Bispebjerg – 2010